Skrivevejledning

Skrivevejledningen er gældende for alle bidrag til Slagmark. Hvor forskellige forhold gælder for forskellige typer af bidrag, er dette angivet.

Slagmark er Danmarks førende forskningstidsskrift for idéhistorie. Tidsskriftets mål er at formidle ny, oplysende og original forskning inden for alle grene af idéhistorien – geografisk, kronologisk og metodisk – til en bredere offentlighed. Redaktionen modtager og vurderer alle artikler på lige fod uanset forfatterens institutionelle eller uddannelsesmæssige baggrund. Alle artikler skal leve op til de gældende videnskabelige standarder om originalitet og brug af materiale og referencer.

For at komme i betragtning til peer review og eventuel publicering skal artiklen:

  • repræsentere dit eget originale arbejde, dvs. den må ikke duplikere andet tidligere publiceret arbejde (dansk eller internationalt), inkl. dine egne tidligere publikationer.

  • ikke have været bragt eller være under vurdering andetsteds.

  • ikke bringes andre steder uden eksplicit tilladelse fra Slagmark – såfremt den bliver trykt i Slagmark.

Slagmark er et idéhistorisk tidsskrift, og for os betyder det, at bidrag historiserer eller bruger en historisering til at undersøge ideer (eksempelvis deres opståen, brug og/eller reception), at bidrag forholder sig historisk og kritisk til analytiske og teoretiske begreber samt er sit kildemateriales udsigelseskraft bekendt.

Slagmark benytter sig af enkelt, blindt peer review i overensstemmelse med Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer på området. Peer review-rapporten vil være vejledende for enhver publicering, mens endelige redaktionelle afgørelser og beslutningen om publicering tages af Slagmarks redaktion. Hvis et artikelforslag ikke lever op til almindelige videnskabelige standarder og genrer, kan redaktionen afvise at lade artiklen gå videre i peer review.

Generelt

  • Artikler må være maks. 36.000 anslag (inkl. mellemrum og fodnoter, men ekskl. bibliografi, engelsk resumé, keywords og biografisk note).

  • Anmeldelsesessays skal fylde omtrent 2.000-4.000 ord. Se skrivevejledningen for anmeldelsesessay her.

  • Ved indsendelse af anmeldelsesessay giver du samtykke til, at Slagmark må publicere teksten på vores hjemmeside.

  • Artikler skal være på enten dansk, svensk eller norsk. Bidragsydere, der skriver på svensk, skal selv skaffe korrekturlæser.

  • Der skal være læst grundig korrektur på artiklen, inden den sendes til Slagmark, ligesom den skal følge denne skrivevejledning.

  • Slagmark anvender fodnoteapparat til referencer og følger referencestandarden Chicago Manual of Style 17th Edition Note-Bibiliography (CMOS 17 NB). Se uddybninger nedenfor.

  • Forfatteren skal gøre opmærksom på om artiklen er skrevet med EndNote, RefWorks, Mendeley e.l. eller uden brug af referenceværktøjer.

  • Ved indsendelse af artikelbidrag vedhæftes et separat dokument indeholdende:

    • Kort biografisk note på maks. 500 anslag (inkl. mellemrum), der indeholder fødselsår, titel, eventuelt institutionelt tilhørsforhold, væsentligste publikationer samt en e-mailadresse.

    • Resumé på samme sprog som artiklen samt engelsk resumé og engelsk oversættelse af titlen på maks. 1.200 anslag (inkl. mellemrum).

    • Fem keywords på samme sprog som artiklen såvel som fem på engelsk.

    • Oplysninger om evt. referenceværktøj.

    • Forfatterens postadresse.

Opsætning

  • Artikler indsendes i almindeligt Word-format (doc eller docx).

  • Artiklen skal være sat med Times New Roman, 12-punkts-skriftstørrelse, 1½ linjeafstand, være venstrejusteret og derudover fri for særkoder, ‘forskønnelser’ og andre typer af formateringer (på nær enkelte undtagelser, se nedenfor).

  • Artiklens titel, forfatternavn og afsnitsoverskrifter markeres tydeligt med fed.

  • Afsnitsoverskrifter kan enten angives med romertal eller titel.

  • Benyt IKKE indryk i teksten (dvs. ingen brug af tabulatortast) for at angive nyt afsnit, lav et linjeskift i teksten i stedet.

  • Titler på artikler i brødteksten sættes i “dobbelt citationstegn”, der vender som her.

  • Bog- og tidsskriftstitler sættes i kursiv.

Opsætning af fodnoter

  • Fodnotenummeret skal sættes med arabiske tal (1, 2, 3 etc.) i skrifttypen Times New Roman, både i brødteksten samt i fodnotesektion på bunden af siden.

  • I brødteksten sættes fodnotenummeret efter tegn (punktum, komma, parentes, etc) med hævet skrift svarende til skriftstørrelse 12.

  • I fodnotesektionen på bunden af siden sættes fodnotenummeret med skriftstørrelse 9 og almindelig skrift (dvs. ikke hævet). Fodnotenummeret efterfølges af et mellemrum og herefter følger fodnoteteksten, som ligeledes sættes med Times New Roman str. 9.

  • Der sættes punktum efter hver fodnote. Hvis du benytter mere end én reference i den enkelte fodnote, adskilles referencerne med semikolon.

  • Fodnoterne sættes med enkelt linjeafstand.

  • Fodnoterne skal følge dansk retstavning (eller svensk eller norsk, hvis artiklen er skrevet på ét af disse sprog). Det vil bl.a. sige, at in bliver i, at nummer forkortes nr. og ikke no., ed. bliver til red., 2nd ed. bliver til 2. udg., trans. bliver til overs., rep. bliver til genopt., månedsangivelse skrives med lille forbogstav, osv.

  • Se udvalgte eksempler på fodnoter nedenfor.

  • Bemærk: Slagmarks fodnoteopsætning afviger en anelse fra anbefalinger i CMOS 17 NB. Følg derfor denne vejledning.

Stave- og skrivemåder

  • Der staves og forkortes i henhold til den gældende retskrivning. Tjek evt. www.sproget.dk.

  • Bruges særlige fagtermer eller termer på fremmedsprog kursiveres disse (og forklares).

  • Navne på f.eks. organisationer, der ønskes forkortet, skrives helt ud første gang efterfulgt af forkortelsen i parentes. Derefter skrives forkortelsen.

  • Årstal skrives fuldt ud og med tal. F.eks. 1989, 1980’erne, 1900-tallet eller det 20. århundrede.

  • Ved datoer skrives måneden fuldt ud. F.eks. 9. november 1989.

  • Personers navn skrives i overensstemmelse med standard skrivemåde første gang de optræder i artiklen. F.eks. Ludwig Wittgenstein, Theodor W. Adorno og G.W.F. Hegel. Derefter er efternavnet tilstrækkeligt.

  • Angivelse af fødsels- og dødsår i parentes samt kort introduktion er valgfrit, men anbefales i tilfælde af mindre kendte, afdøde personer. F.eks. den skotske filosof Henry Home (1696-1782).

  • Komma sættes efter de gamle regler.

Uddybende noter

  • Brug af uddybende noter, der ikke er referencer til et værk, indskrænkes til et minimum. De, der eventuelt måtte være, bringes som fodnoter i fodnoteapparatet, jf. CMOS 17 NB.

Citater

  • Alle citater skal være oversat til dansk (eller norsk eller svensk, hvis bidraget er skrevet på et af disse sprog). Slagmark angiver, at dette er tilfældet i tidsskriftets kolofon, og den enkelte forfatter behøver derfor ikke angive det i artiklen.

  • Citater angives i teksten uden kursivering og med “dobbelt citationstegn”, der vender som her.

  • Citater i citater angives med ‘enkelt citationstegn’, der vender som her.

  • Udeladelse af ord i en sætning i et citat angives med ‘[...]’. Udelader man ord mellem to sætninger bruges ‘[....]’.

  • Citater på over 40 ord skal være indrykket, sat med 10-punkts-skriftstørrelse samt have en fri linje i top og bund; de skal ikke være markeret med citationstegn eller være kursiverede. Fodnotenummeret sættes efter punktum.

  • Tegnsætning ifm. citationstegn og fodnotenummer:

 1. Ved hele sætninger, der står i citationstegn, sættes punktum og komma foran det afsluttende citationstegn, og herefter sættes fodnotenummeret. Som her eksempelvis: Adorno skrev således om det uberørte i kvindeligheden: “Forestillingen om den uforvanskede natur opstår kun i forvanskningen, som dens modsætning.”1

2. Ved citater, der står placeret inde i en sætning, og fungerer som en del af den, kan punktum eller komma dog kun sættes efter anførselstegnet. Fodnotenummeret sættes efter punktum. Som her eksempelvis:
Da Adorno i Minima Moralia skrev, at hvad end “[...] der kaldes naturligt i den borgerlige vrangforestilling, er kun arret efter den sociale lemlæstelse”, alluderede han til det feminines situation.2

3. Andre tegn, f.eks. spørgsmålstegn og udråbstegn, der afslutter et citat, sættes altid foran anførselstegnet. Efter citater med sådanne tegn kan der yderligere sættes komma eller punktum efter anførselstegnet. Herefter sættes fodnotenummeret.
Som her eksempelvis: “Hvad mere venter denne kultur på?”.3

4. Se sprognævnets hjemmeside for mere information her.

Henvisninger

F.o.m. #83 (2020) følger Slagmark referencestandarden Chicago Manual of Style 17th ed. Note-Bibliography (CMOS 17 NB), der kan findes i sin helhed her. Der findes to standarder i Chicago Manual of Style 17th. Ed. Slagmark anvender kun Note-Bibliography-versionen (ikke Author-Date-versionen). Bruges der referenceværktøjer, vælges Chicago 17th Footnote som standard (husk at vælge 'dansk' eller at rette til manuelt i henvisninger og bibliografi).

  • Slagmark anvender fodnoter som referencer i sammenhæng med en bibliografi, jf. CMOS 17 NB.

  • Referencerne i bidragene angives ved hjælp af en fuld fodnote første gang, der henvises til et værk, og herefter ved hjælp af forkortede fodnoter (forfatterens efternavn, titel – evt. forkortet – og sidetal). I de tilfælde, hvor der refereres til samme værk flere gange lige efter hinanden, kan fodnoten forkortes yderligere (forfatterens efternavn og sidetal). Dvs. der må hverken bruges ‘se noten ovenfor/nedenfor’, ibid. eller op.cit. Se eksempler nedenfor.

  • Titler forkortes kun, når de består af fire eller flere ord.

  • OBS.!: CMOS 17 NB henviser forskelligt til forskellige kildetyper – se oversigt her.

Udvalgte eksempler på fodnoter og deres forkortede versioner

Bog (første henvisning, forkortet henvisning og yderligere forkortet henvisning):

1 Lorraine Daston og Katharine Park, Wonders and the Order of Nature 1150-1750 (New York: Zone Books, 2001), 103-20.

2 Daston og Park, Wonders, 119.

3 Daston og Park, 125.

Kapitel eller anden del af en redigeret bog (første henvisning, forkortet henvisning og yderligere forkortet henvisning):

1 François Hartog, “Time, History and the Writing of History: The Order of Time,” i History-making: The intellectual and Social Formation of a Discipline: Proceedings of an International Conference 1994, red. Rolf Torstendahl og Irmline Veit-Brause (Uppsala: Kungl. Vitterhets- historie- och antikvitetsakad., 1996), 96.

2 Hartog, “The Order of Time,” 95

3 Hartog, 97.

Tidsskriftsartikel (første henvisning, forkortet henvisning og yderligere forkortet henvisning):

1 Caroline Bynum, “Why all the Fuss about the Body? A Medievalist’s Perspective,” Critical Inquiry 22, nr. 1 (oktober 1995): 1-33.

2 Bynum, “Why all the Fuss,” 25.

3 Bynum, 15.

Bibliografi

  • Alle artikler udstyres med en bibliografi, jf. CMOS 17 NB.

  • Bibliografien sættes efter brødteksten og betegnes ‘Bibliografi’. Alle nævnte værker skal inkluderes.

  • Slagmark anvender ––––––. (dvs. seks tankestreger lige efter hinanden efterfulgt af et punktum) i bibliografien i stedet for gentagelse af forfatterens navn ved angivelse af to eller flere værker af den samme forfatter.

  • Bibliografien skal følge dansk retstavning, det vil bl.a. sige, at in, eks. ved reference til bogkapitel, skal være i, og at tidsskriftsnummer forkortes nr. og ikke no., edited by bliver til redigeret af, 2. edition bliver til 2. udgave., translated by bliver til oversat af, reprint. bliver til genoptrykt, osv.

  • OBS.!: CMOS 17 NB angiver forskellige kildetyper forskelligt i bibliografien, og bibliografioptegnelser adskiller sig fra fodnoteoptegnelser, bl.a. mht. tegnsætning og rækkefølge på for- og efternavn – se oversigt her.

Udvalgte eksempler på bibliografioptegnelser

Bog

Daston, Lorraine og Katharine Park. Wonders and the Order of Nature 1150-1750. New York: Zone Books, 2001. 

Kapitel eller anden del af en redigeret bog

Hartog, François. “Time, History and the Writing of History: The Order of Time.” I History-making: The intellectual and Social Formation of a Discipline: Proceedings of an International Conference 1994, redigeret af Rolf Torstendahl og Irmline Veit-Brause, 95-114. Uppsala: Kungl. Vitterhets- historie- och antikvitetsakad., 1996.

Tidsskriftartikel

Bynum, Caroline. “Why all the Fuss about the Body? A Medievalist’s Perspective.” Critical Inquiry 22, nr. 1 (oktober 1995): 1-33.