Skrivevejledning
Gældende for Slagmark #90 og frem.
Skrivevejledningen er gældende for alle bidrag til Slagmark. Hvor forskellige forhold gælder for forskellige typer af bidrag, er dette angivet.
Slagmark er Danmarks førende forskningstidsskrift for idéhistorie. Tidsskriftets mål er at formidle ny, oplysende og original forskning inden for alle grene af idéhistorien – geografisk, kronologisk og metodisk – til en bredere offentlighed. Redaktionen modtager og vurderer alle artikler på lige fod uanset forfatterens institutionelle eller uddannelsesmæssige baggrund. Alle artikler skal leve op til de gældende videnskabelige standarder om originalitet og brug af materiale og referencer.
For at komme i betragtning til fagfællebedømmelse og eventuel publicering skal artiklen:
● repræsentere dit eget, originale arbejde, dvs. den må ikke duplikere andet tidligere udgivet arbejde (dansk eller internationalt), inkl. dine egne tidligere publikationer.
● ikke have været bragt eller være under vurdering andetsteds.
● ikke bringes andre steder uden eksplicit tilladelse fra Slagmark – såfremt den bliver trykt i Slagmark.
Slagmark er et idéhistorisk tidsskrift, og for os betyder det, at bidrag historiserer eller bruger en historisering til at undersøge ideer (eksempelvis deres opståen, brug og/eller reception), at bidrag forholder sig historisk og kritisk til analytiske og teoretiske begreber samt er sit kildemateriales udsigelseskraft bekendt.
Slagmark benytter sig af anonym fagfællebedømmelse (dobbelt blindt peerreview) med 1-2 fagfællebedømmere i overensstemmelse med Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer på området. Fagfællebedømmelserne vil være vejledende for enhver udgivelse, mens endelige redaktionelle afgørelser og beslutningen om udgivelse tages af Slagmarks redaktion. Hvis et artikelforslag ikke lever op til almindelige videnskabelige standarder og genrer, kan redaktionen afvise at lade artiklen gå videre til fagfællebedømmelse.
Generelt
§. 1. Dette er skrivevejledningen for artikler til Slagmark. For skrivevejledningen til anmeldelsesessays se ”Skrivevejledning til Kritik”.
§. 2. Artikler må maksimalt være 36.000 anslag (inkl. mellemrum og noter, men ekskl. bibliografi). Engelsk og dansk resumé, keywords og biografisk note sendes i et separat dokument (se nedenfor), og tæller derfor ikke med i det samlede antal anslag.
§. 3. Artikler skal være på enten dansk, svensk eller norsk. Bidragsydere, der skriver på svensk eller norsk, skal selv skaffe korrekturlæser.
§. 4. Der skal være læst grundig korrektur på artiklen, inden den sendes til Slagmark, ligesom den skal følge denne skrivevejledning. Artikler, der ikke følger skrivevejledningen, vil ikke blive antaget til fagfællebedømmelse.
§. 5. Slagmark anvender fodnoteapparat til referencer og følger referencestandarden Chicago Manual of Style 17th Edition Note-Bibiliography (forkortet CMOS 17 NB). Se uddybninger nedenfor.
§. 6. Ved indsendelse af artikelbidrag vedhæftes et separat dokument indeholdende:
Kort biografisk note på maksimalt 500 anslag (inkl. mellemrum), der indeholder fødselsår, titel, eventuelt institutionelt tilhørsforhold, væsentligste publikationer samt en e-mailadresse.
Resumé på samme sprog som artiklen samt engelsk resumé og engelsk oversættelse af titlen på maksimalt 1.200 anslag (inkl. mellemrum).
Fem keywords på samme sprog som artiklen såvel som fem på engelsk.
Angivelse af om artiklen er skrevet med EndNote, RefWorks, Mendeley e.l. eller uden brug af referenceværktøjer.
Postadresse, som frieksemplarer skal sendes til.
§. 7. Artikelbidraget skal være anonymt. Det vil sige, referencer til egne udgivelser i både noter og bibliografi skal være anonymiserede, og kan markeres på følgende måde: [Forfatterens artikel (2020)], [Forfatterens afhandling (uudgivet)] osv.
§. 8. Ved brug af rettighedsbeskyttet materiale som eksempelvis billeder, malerier osv. er det forfatterens eget ansvar at indhente rettighederne. Dette sker først efter fagfællebedømmelse. Med en forhåndsgodkendelse fra redaktionen dækker Slagmark omkostninger i forbindelse med anskaffelse af rettigheder.
Generel opsætning
§. 9. Artikler indsendes i almindeligt word-format (.doc eller .docx).
§. 10. Artiklen skal være sat med Times New Roman, 12-punkts-skriftstørrelse, 1½ linjeafstand, være venstrejusteret og derudover fri for særkoder, ”forskønnelser” og andre typer af formateringer (på nær enkelte undtagelser, se nedenfor).
§. 11. Artiklens titel og afsnitsoverskrifter markeres tydeligt med fed.
§. 12. Afsnitsoverskrifter kan enten angives med romertal eller titel.
§. 13. Benyt IKKE indryk i teksten (dvs. ingen brug af tabulatortast) for at angive nyt afsnit. Lav et linjeskift i teksten i stedet, så der er en linjes mellemrum mellem hvert afsnit.
§. 14. Titler på artikler i brødteksten angives med citationstegn. Bogtitler angives med kursiv.
§. 15. Alle hyperlinks skal fjernes. Dette gælder også for noter og bibliografi. DOI og andre links skal altså ikke have et hyperlink, men bare stå som almindelig tekst.
Opsætning af fodnoter
§. 16. Fodnotenummeret skal sættes med arabiske tal (1, 2, 3 etc.) i skrifttypen Times New Roman, både i brødteksten samt i fodnotesektion på bunden af siden.
§. 17. I brødteksten sættes fodnotenummeret efter tegn (punktum, komma, parentes, etc) med hævet skrift.
§. 18. I fodnotesektionen på bunden af siden sættes fodnotenummeret med skriftstørrelse 9 og almindelig skrift (DVS: IKKE HÆVET). Fodnotenummeret efterfølges af et mellemrum og herefter følger fodnoteteksten, som ligeledes sættes med Times New Roman str. 9 (Bemærk: Slagmarks fodnoteopsætning afviger netop her en anelse fra anbefalinger i CMOS 17 NB, følg derfor denne vejledning i opsætningen af fodnoterne)
§. 19. Der sættes punktum efter hver fodnote. Hvis du benytter mere end én reference i den enkelte fodnote, adskilles referencerne med semikolon.
§. 20. Fodnoterne sættes med enkelt linjeafstand.
§. 21. Fodnoterne skal følge dansk retskrivning (eller svensk eller norsk, hvis artiklen er skrevet på ét af disse sprog). Det vil bl.a. sige, at ”in” bliver ”i”, at nummer forkortes ”nr.” og ikke ”no.”, ”ed.” bliver til ”red.”, ”2nd ed.” bliver til ”2. udg.”, ”trans.” bliver til ”overs.”, ”rep.” bliver til ”genopt.”, månedsangivelse skrives med lille forbogstav, osv.
Stave- og skrivemåder
§. 22. Der staves og forkortes i henhold til den gældende retskrivning.
§. 23. Der skal sættes startkomma (dvs. komma sættes efter de gamle regler).
§. 24. Navne på f.eks. organisationer, der ønskes forkortede, skrives helt ud første gang efterfulgt af forkortelsen i parentes. Derefter skrives forkortelsen.
§. 25. Årstal skrives fuldt ud og med tal. F.eks. 1989, 1980’erne, 1900-tallet eller det 20. århundrede,
§. 26. Ved datoer skrives måneden fuldt ud. F.eks. 9. november 1989.
§. 27. Personers navn skrives i overensstemmelse med standard skrivemåde første gang de optræder i artiklen. F.eks. Ludwig Wittgenstein, Theodor W. Adorno og G.W.F. Hegel. Derefter er efternavnet tilstrækkeligt. Vær opmærksom på: I fodnoter og bibliografi må ingen for- eller mellemnavne forkortes.
§. 28. Angivelse af fødsels- og dødsår i parentes samt kort introduktion er valgfrit, men anbefales i tilfælde af mindre kendte, afdøde personer. F.eks. den skotske filosof Henry Home (1696–1782).
Uddybende noter
§. 29. Brug af uddybende noter, der ikke er referencer til et værk, indskrænkes til et minimum.
§. 30. Uddybende noter bringes som fodnoter i fodnoteapparatet blandt referencerne, som også optræder i fodnoteapparatet, jf. CMOS 17 NB.
Citater
§. 31. Alle citater skal være oversat til dansk (eller norsk eller svensk, hvis bidraget er skrevet på et af disse sprog). Slagmark angiver, at dette er tilfældet i tidsskriftets kolofon, og den enkelte forfatter skal derfor ikke angive det i artiklen.
§. 32. Citater angives i teksten uden kursivering og med ”dobbelt citationstegn”.
§. 33. Citater i citater angives med ’enkelt citationstegn’. Enkelt citationstegn bruges aldrig i andre sammenhænge. Ved fremhævning af begreber el.lign. bruges i stedet enten dobbelt citationstegn eller kursiv.
§. 34. Udeladelser i et citat angives med klammeparentes om tre punktummer: […].
§. 35. Citater på over 40 ord skal være indrykket, sat med 10-punkts-skriftstørrelse samt have en fri linje i top og bund; de skal ikke være markeret med citationstegn eller være kursiverede.
Referencer
Slagmark følger referencestandarden Chicago Manual of Style 17th ed. Note-Bibliography (CMOS 17 NB), der kan findes i sin helhed her. Der findes to standarder i Chicago Manual of Style 17th. ed.. Slagmark anvender KUN Note-Bibliography-versionen (IKKE Author-Date versionen).
§. 36. Slagmark anvender fodnoter som referencer sammen med en bibliografi, jf. CMOS 17 NB
§. 37. Referencerne i bidragene angives ved hjælp af en fuld fodnote første gang, der henvises til et værk, og herefter ved hjælp af forkortede fodnoter (forfatterens efternavn, titel - evt. forkortet – og sidetal). Dvs. der må IKKE bruges ”se noten ovenfor/nedenfor”, ”ibid.” eller ”op.cit.”
§. 38. Steder, hvor man ville have anvendt ”ibid.” el.lign. (altså hvor man henviser til præcis samme kilde som noten lige før), kan man anvende den forkortede henvisning uden værktitel. I disse tilfælde skal både efternavn og sidetal stadig fremgå, selvom referencen henviser til samme side som forrige reference. Man kan dog altid bare bruge den almindelig forkortede henvisning (som eksemplerne nedenfor), hvis man ikke vil benytte sig af den i denne paragraf beskrevet mulighed.
§. 39. Titler forkortes kun, når de består af fire eller flere ord.
§. 40. Når et forlags by angives i en reference, så angives kun den første by, hvis forlaget har sæde i flere byer.
§. 41. CMOS 17 NB henviser forskelligt til forskellige kildetyper. Hvis man ønsker at referere til andre kildetyper end nedenstående eksempler som fx interviews, ph.d.- afhandlinger, internetsider osv. så se oversigt her.
Udvalgte eksempler på fodnote og deres forkortede version
Bog
Første henvisning:
Lorraine Daston og Katharine Park, Wonders and the Order of Nature 1150–1750 (New York: Zone Books, 2001), 103–120.
Forkortet henvisning:
Daston og Park, Wonders, 119.
Tidsskriftsartikel
Første henvisning:
Caroline Bynum, ”Why all the Fuss about the Body? A Medievalist’s Perspective,” Critical Inquiry 22, nr. 1 (oktober 1995): 1–33.
Forkortet henvisning:
Bynum, ”Why all the Fuss,” 25.
Kapitel eller anden del af redigeret bog
Første henvisning:
François Hartog, ”Time, History and the Writing of History: The Order of Time,” i History-making: The intellectual and Social Formation of a Discipline: Proceedings of an International Conference 1994, red. Rolf Torstendahl og Irmline Veit-Brause (Uppsala: Kungl. Vitterhets- historie- och antikvitetsakad., 1996), 96.
Forkortet henvisning:
Hartog, ”The Order of Time,” 95.
Oversat bog
Første henvisning:
Hannah Arendt, Menneskets vilkår, overs. Christian Dahl (København: Gyldendal, 2006), 52.
Forkortet henvisning:
Arendt, Menneskets vilkår, 53.
Avis- eller magasinartikel
Første henvisning:
Christian Egander Skov, ”Folkeligt skal alt nu være,” Weekendavisen, 24. marts, 2023, https://www.weekendavisen.dk/2023-12/samfund/folkeligt-skal-alt-nu-vaere. o Forkortet henvisning:
Skov, ”Folkeligt.”
For eksempler på andre kildetyper se:
https://www.chicagomanualofstyle.org/tools_citationguide/citation-guide-1.html.
Bibliografi
§. 42. Alle artikler udstyres med en bibliografi, jf. CMOS 17 NB.
§. 43. Bibliografien sættes efter brødteksten og betegnes ”Bibliografi”. Alle nævnte værker skal inkluderes.
§. 44. Alle værker i bibliografien skal have et DOI-link, hvis der findes en DOI. DOI skal ikke angives i fodnotereferencerne, men kun i bibliografien (OBS: her adskiller Slagmarks skrivevejledning sit fra CMOS 17 NB). DOI skal stå efter references afsluttende punktum og adskilles fra resten af referencen med et mellemrum. DOI skal desuden selv afsluttes med et punktum (se eksempel nedenfor). Hjemmesiden https://doi.crossref.org/simpleTextQuery kan bruges som hjælp til at finde DOI til en hel bibliografi.
§. 45. Slagmark anvender ––––––. (dvs. seks tankestreger lige efter hinanden efterfulgt af et punktum) i bibliografien i stedet for gentagelse af forfatterens navn ved angivelse af to eller flere værker af den samme forfatter.
§. 46. Bibliografien skal følge dansk (eller norsk/svensk) retskrivning, det vil bl.a. sige, at ”in”, eks. ved reference til bogkapitel, skal være ”i”, og at tidsskriftsnummer forkortes ”nr.” og ikke ”no.”, ”edited by” bliver til ”redigeret af”, ”2. edition” bliver til ”2. udgave”, ”translated by” bliver til ”oversat af”, ”reprint” bliver til ”genoptrykt”, osv.
§. 47. Når et forlags by angives i en reference, så angives kun den første by, hvis forlaget har sæde i flere byer.
§. 48. OBS.!: CMOS 17 NB angiver forskellige kildetyper forskelligt i bibliografien, og bibliografioptegnelser adskiller sig fra fodnoteoptegnelser, bl.a. mht. tegnsætning og rækkefølge på for- og efternavn. Hvis man ønsker at referere til andre kildetyper end nedenstående eksempler som fx interviews, ph.d.-afhandlinger, internetsider osv. så se oversigt her.
Udvalgte eksempler på bibliografioptegnelser
Bog
Daston, Lorraine og Katharine Park. Wonders and the Order of Nature 1150– 1750. New York: Zone Books, 2001.
Tidsskriftsartikel
Bynum, Caroline. ”Why all the Fuss about the Body? A Medievalist’s Perspective.” Critical Inquiry 22, nr. 1 (oktober 1995): 1–33. https://doi.org/10.1086/448780.
Kapitel eller anden del af redigeret bog
Hartog, François. ”Time, History and the Writing of History: The Order of Time.” I History-making: The intellectual and Social Formation of a Discipline: Proceedings of an International Conference 1994, redigeret af Rolf Torstendahl og Irmline Veit Brause, 95–114. Uppsala: Kungl. Vitterhets- historie- och antikvitetsakad., 1996.
Oversat bog
Arendt, Hannah. Menneskets vilkår. Oversat af Christian Dahl. København: Gyldendal, 2006.
Avis- eller magasinartikel
Skov, Christian Egander. ”Folkeligt skal alt nu være.” Weekendavisen, 24. marts, 2023. https://www.weekendavisen.dk/2023-12/samfund/folkeligt-skal-alt-nu-vaere.
For eksempler på andre kildetyper se:
https://www.chicagomanualofstyle.org/tools_citationguide/citation-guide-1.html.
9. Huskeliste
Forfattere kan gå gennem nedenstående huskeliste, inden man sender artikelbidrag til Slagmark, da huskelisten gør opmærksom på nogle af de mest almindelige opsætnings- og henvisningsfejl.
1. Er komma og punktum sat korrekt i referencerne og bibliografien?
Efter titler, hvor der anvendes anførselstegn, skal komma i fodnotereferencen og punktum i bibliografien sættes inden for anførselstegnene. Se eksempler på referencer ovenfor.
2. Har referencerne og bibliografien samtlige informationer (herunder det fulde fornavn, forlagets udgivelsessted, oversætter, redaktør og sidetal på dele af udgivelser)?
Fornavn må aldrig forkortes i referencer og bibliografi. Heller ikke ved redaktører, oversætter el.lign. Derudover skal forlagets udgivelsessted altid angives, medmindre det slet ikke kendes.
Ved oversættelser skal oversætteren altid angives. På samme måde skal redaktører af bøger, hvorfra man citerer et kapitel, altid angives. Derudover skal sidetal fra og til på både artikler og kapitler altid angives (for artikler både i fodnote og bibliografi, for kapitler kun i bibliografien).
3. Er der anvendt dansk (eller svensk/norsk) retskrivning i referencer og bibliografi?
Der skal oversættes, så ”ed.” bliver til ”red.”, ”no.” bliver til ”nr.”, ”and” og ”&” bliver til ”og” osv. Vær opmærksom på, at måneder på dansk skrives med lille forbogstav.
4. Er alle ”forskønnelser”, herunder brug af tabulaturtast til afsnitsinddeling, fjernet?
Afsnitsdeling markeres med et mellemrum, så der er en fri linje mellem alle afsnit.
5. Er fodnotenummeret i sidefoden korrekt?
Fodnotenummeret i sidefoden skal ikke være hævet. Hævningen er dog standardindstillingen i Word og skal derfor ofte ændres manuelt.
6. Har bibliografien DOI?
Alle værker i bibliografien skal have DOI, hvor der findes en DOI. Vær opmærksom på, at DOI skal stå efter punktum og adskilles fra resten af referencen med et mellemrum. DOI skal selv afsluttes med et punktum.
7. Er artiklen anonymiseret?
Alle artikler skal gennem anonym fagfællebedømmelse, og forfatterens identitet må derfor ikke fremgå af artiklen.
8. Er der anvendt ––––––. i bibliografien?
Slagmark anvender ––––––. (dvs. seks tankestreger lige efter hinanden efterfulgt af et punktum) i bibliografien i stedet for gentagelse af forfatterens navn ved angivelse af to eller flere værker af den samme forfatter.
9. Er alle hyperlinks fjernet?
Alle hyperlinks i artiklen skal fjernes. Dette gælder også for noter og bibliografi.